Højskolesangbogen - Noget om Helte

Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø
For en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø

Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj
Jeg har sået kruspersille, og et brev med pure løg
Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot
Jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt

Samson gik og styrted’ templer, Peter Freuchen knak sit ben
Ak mod disse to eksempler er min dåd en sølle én
Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj
Og når stærke mænd blir bistre, syn’s jeg det er synd for mig

Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk
Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk
Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak
Vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak

Jeg vil ikke slås med bisser, jeg vil så og ikke slå
Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på
Der er nok af danske helte som er danske hele dag’n
Og går rundt og spænder bælte, mens de råber; Fy for Fan

Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd
Jeg reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd
Jeg får nerver og migræne blot jeg skær’ mig på en dolk
Og vil hell’re slå min plæne, end slå løs på pæne folk

Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord
Der er øller i min mave, der står krokus på mit bord
Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad
Skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad